Hvad er metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform udviklet af psykolog og professor Adrian Wells. I 1990’erne begyndte Adrian Wells at undre sig over, at alle mennesker har negative automatiske tanker… Men!
Ikke alle får angst, depression, stress eller anden psykisk lidelse. Vi går alle med tanker om fx ikke at være gode nok, tanker om døden, bekymringer for fremtiden eller grublerier om, hvorfor noget er sket. Når vi alle har disse tanker, som jo er udpræget typisk for personer med stress, angst og depression, hvorfor har vi så ikke alle stress, angst og depression? Og det fik Adrian Weels til at undre sig.
Hvad er forskellen på dem, der får det psykiske dårligt og dem der ikke gør, når alle har negative tanker? Det satte han sig for at undersøge. Det, der går op for Adrian Wells er, at forskellen ligger i, HVOR MEGET TID folk bruger på de ubehagelige tanker. Helt kort sagt: Jo mere tid du bruger på at bekymrer dig eller gruble, desto værre har du det. Jo mindre tid du bruger på at vende og dreje dine bekymringer og gå og mærke efter, desto bedre har du det.
Eller sagt på en anden måde: Problemet er ikke at vi har negative tanker, men hvordan vi forholder os til tankerne, når de kommer.
Hvad er Metakognition?
Metakognition er vores tanker om vores tanker. Vi har alle nogle metakognitive overbevisninger, altså ideer om vores tænkning. Det kan fx være at overbevisninger om at bekymringer hjælper én til at være bedre forberedt, at nogle tanker er farlige og skal undgås eller bekymringer er skadeligt for helbredet. Der findes mange forskellige metakognitive overbevisninger. Vores metakognitioner eller megakognitive overbevisninger afgør, hvordan vi forholder os til vores tanker. Hvis vi tror bekymringer hjælper os, er vi mere tilbøjelige til at holde fast i bekymringstankerne. Men jo mere vi holder fast, jo mere forstærkes uroen, der følger med bekymringerne. Hvis vi tror tanker er farlige, vil vi være mere tilbøjelige til at undertrykke tanker, hvilket er meget energidrænende og svært. Prøv bare selv at lade være med at tænke på en lyserød elefant. Så alt efter hvilke overbevisninger vi har om vores tanker, anvender vi forskellige strategier, når der opstår en ubehagelig tanker.
Metakognitiv forståelse af tanker
I metakognitiv terapi forstås tanker i bred forstand. Tanker ses som mentale begivenheder såsom billeder, minder, impulser og tilstande, der sker i vores bevidsthed eller sind. Adrian Wells beskriver tanker som ”events in the mind”. Tanker er altså noget vi har, ikke noget vi er. Tanker er transitoriske, altså kortvarige eller episodiske – de kommer og går af sig selv. Hvis ikke vi gør noget ved en tanke, forsvinder den af sig selv igen. Hvor længe en tanke varer ved, afhænger af den opmærksomhed, der gives til den. Hvor meget opmærksomhed vi giver tankerne, afhænger af vores metakognitive overbevisninger. Hvis vi behandler de ubehagelige tanker på samme måde som de neutrale tanker, så vil de ubehagelige tanker forsvinde igen, på samme måde, som alle andre tanker forsvinder.
Sindet er selvregulerende
Metakognitiv terapi tager udgangspunkt i at sindet er selvregulerende, lige som kroppen. Får vi et sår på kroppen, heler det af sig selv. Hvis vi kradser i såret, bliver såret betændt og får ikke mulighed for at hele. Hvis vi løber, får vi automatisk pulsen op, hvilket sikrer at der kommer nok ilt (via blodet) ud til musklerne. Det sker helt automatisk og vi behøver ikke engang at tænke over det. På samme måde regulerer sindet sig selv, hvis ikke vi gør noget.
Hovedformålet i metakognitiv terapi
Hovedformålet i metakognitiv terapi er at lære at minimere den tid der bruges på indre oplevelser og derved give plads til den naturlige selvregulering. Metakognitiv terapi er som udgangspunkt transdiagnostisk, altså den fungerer på tværs af forskellige diagnoser, da fokus er på forholdet til tanker og metakognitioner og ikke på indholdet af tankerne.
Book tid og få metakognitive redskaber til at slippe af med dit tankemylder.
Sidst opdateret 13. maj 2024