Hjernerystelse
En hjernerystelse er sjældent “bare” en rystet hjerne. For manges vedkommende, hvor følgerne efter hjernerystelsen varer ved, ligger der ofte også en psykisk komponent oveni, i form af angst-, stress- og depressionssymptomer.
Mange med længerevarende følger efter hjernerystelse beskriver, at de bruger meget tid på at bekymre sig, fx for fremtiden eller for at slå hovedet endnu en gang. De beskriver angst for at overskride deres grænser for, hvad de kan og opfører sig derfor (for) forsigtigt samt har tendens til at konstant at evaluere og mærke efter hvordan de har det. For en stor dels vedkommende kan disse strategier med undgåelse, bekymring og selvovervågning netop være med til at vedligeholde tilstanden efter hjernerystelse, i stedet for at forbedre den.
Symptomer på hjernerystelse
En hjernerystelse kan manifestere sig på forskellige måder. Selvom bevidsthedstab ikke er nødvendigt for at betegne det som en hjernerystelse, oplever mange kortvarigt tab af bevidsthed. For nogle kan rystelsen være så voldsom, at hjernen støder ind i indersiden af kraniet, mens det ikke sker for andre. Typisk er der mikrostrukturelle skader fordelt i hele hjernen, så små at de ikke kan ses ved hjerneskanning med de aktuelle metoder.
Hjernerystelsen medfører ofte symptomer umiddelbart efter, men hos nogle kan de komme snigende i timerne eller dage efter. Symptomerne kan omfatte kvalme, hovedpine, svimmelhed, træthed, lys- og lydfølsomhed, sløret syn, hurtigere udmattelse, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Der er betydelige individuelle forskelle i antallet, sværhedsgraden og varigheden af symptomerne. Hvis symptomerne forværres i timerne efter hjernerystelsen, er det vigtigt at kontakte akuttelefonen på 1813.
Individuelle forskelle og varighed af symptomer efter hjernerystelse
Individuelle forskelle og varighed af symptomer ved en hjernerystelse kan variere betydeligt fra person til person. Mens de fleste mennesker oplever en gradvis bedring og forsvinden af symptomer inden for få dage eller uger, kan en mindre andel af personer opleve en mere langvarig og udfordrende helingsproces.
For omkring 10-15% af de berørte kan det tage op til 1-2 år at blive helt symptomfri, for nogle få endnu længere. Dette kan være en frustrerende og krævende periode, hvorved symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, kvalme, lys- og lydfølsomhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer fortsætter. Disse vedvarende symptomer kan have betydelige konsekvenser for ens daglige liv, arbejde og sociale relationer.
En stor del af de personer, der har langvarige symptomer efter hjernerystelse, kan også opleve symptomer på stress, angst og depression. Og mange af de symptomer man oplever ved hjernerystelse, kan man også opleve ved andre tilstande. Derfor kan symptombilledet blive ret mudret.
Symptomer du oplever efter hjernerystelse, kan være udtryk for flere ting
Nedenfor er oplistet symptomer efter hjernerystelse, og hvad samme symptomer fx også kan være et udtryk for.
- Angst: Uro, svimmelhed, kvalme, tankemylder, ængstelse
- Stress: Hovedpine, irritabilitet, tankemylder, øget følsomhed over for støj, øget følsomhed over for lys, hjernetåge, koncentrationsproblemer, hukommelsesvanskeligheder.
- Depression: Træthed, koncentrationsproblemer, hukommelsesvanskeligheder, hjernetræthed, udmattelse, søvnforstyrrelser, besvær med at falde i søvn, irritabilitet, tankemylder.
Befri dig fra stress, angst og depression
At symptomerne fra hjernerystelse og symptomerne på stress, angst og depression minder så meget om hinanden, og at der er så stort et overlap imellem de forskellige tilstande, kan som sagt mudre symptombilledet og gøre det utroligt vanskeligt at finde ud af, hvad der er hvad. Ved at reducere symptomerne på stress, angst og depression vil man kunne få et mere reelt billede af, hvad der er tilbage.
Alle disse symptomer på angst, stress og depression kan reduceres ved metakognitiv terapi.
Måske føler du dig ikke deprimeret, selvom du er træt, og måske føler du dig ikke angst selvom du oplever symptomer på svimmelhed. Men symptomerne er de samme. Det er din krop der sender signaler til dig, som du så vælger, hvordan du vil forholde dig til. Det kan godt opleves ukontrollerbart, og som om du ikke har et valg, eller måske ligefrem farligt at lade være med at gøre som du gør lige nu. Men hvordan ville du have det, hvis ovenstående symptomer bliver reduceret? Hvad nu hvis du kan lære at forholde dig til ovenstående symptomer, på samme måde som hvis de opstår af en anden grund.
Hvordan du tolker og håndterer kroppens reaktioner
Prøv at forestille dig, at du løber efter en bus. Hvad sker der med dit hjerte? For at få nok ilt ud til musklerne, der arbejder hårdere, når du løber end når du går, må der pumpes mere blod ud i kroppen i et højere tempo. Så hjertet arbejder, og du oplever hjertet banke kraftigere og hurtigere. Er det farligt? Næ. De fleste vil nok sige at det ligefrem er sundt at løbe. Hvis hjertet får besked på, at der er behov for en ekstra indsats, vil det hjælpe dig. Hvis du oplever, at der er fare på færde, vil dit hjerte pumpe ilt ud i musklerne så du har mulighed for at kæmpe eller flygte. Gør dit hjerte noget anderledes når det pumper hurtigere når du løber efter en bus, end når du gør dig klar til at flygte fra en fare? Næ, det gør præcis det samme. Den hjertebanken du oplever, er altså ikke mere farlig end når du løber efter en bus, men den kan føles ubehagelig, især hvis den opstår ”ud af det blå” og er ”uforklarlig”.
Hvad vil du gøre, for at få hjertebanken til at forsvinde, efter at du har løbet efter bussen? Formentligt ingenting. Måske finder du en god plads i bussen, hvor du kan kigge ud ad vinduet, måske sætter du musik i ørene og ser på landskabet uden for, eller på dine medpassagerer. Hvad sker der med dit hjerte, når du har kørt et par stoppesteder? Har det reguleret sig selv? Og hvad med din vejrtrækning? Har du skullet gøre noget særligt for at få pusten igen? Formentlig ikke.
Så den samme kropslige funktion kan blive tolket, og dermed behandlet på to vidt forskellige måder. Hvad nu hvis du behandler den kropslige funktion/symptomet på samme måde i begge situationer. Hvad tror du så der ville ske?
Opleves det ukontrollabelt hvad du giver opmærksomhed, og kan du ikke selv vælge fordi symptomerne larmer så meget? I den metakognitive terapi lærer du at flytte din opmærksomhed hen på det, du gerne vil give opmærksomhed.
Bliver energiforvaltningen for meget af det gode?
Den traditionelle behandling af hjernerystelse er energiforvaltning. Og den metode kan være en stor hjælp for rigtig mange. Men for nogle bliver det ”for meget af det gode” og energiforvaltningen tager overhånd og systemet får ikke mulighed for at regulere sig selv. Der kan, i mangel på bedre måder at håndtere symptomerne på, komme for meget fokus på symptomerne. Lidt energiforvaltning er fint, men konstant energiforvaltning forværrer tilstanden. Det er lidt lige som vin – et glas vin er meget godt, men ti flasker skader.
En øvelse
Prøv at sætte dig godt til rette med dine ben og fødder parallelt. Luk gerne øjnene. Forsøg nu at fokusere på din højre storetå. Kan du mærke den? Hvordan føles den? Varm? Kold? Kan du mærke den mod underlaget? Snurrer den? Pulser det i storetåen? Prøv at åbne øjnene igen.
Hvad så med venstre storetå? Da du fokuserede din opmærksomhed på din højre storetå, lagde du så mærke til din venstre storetå? Formentlig ikke. Men er der forskel på dine tæer? Er der anderledes blodomløb i din højre storetå end den venstre? Jeg gætter på, at der ikke er nogen fysisk forskel på dine tæer. Forskellen bunder i den opmærksomhed vi giver. Jo mere vi giver noget opmærksomhed, jo mere ”vil det vokse”.
Når du lavede øvelsen her med dine tæer, lagde du så mærke til dit hjerte? Nok heller ikke. Var det fordi hjertet ikke slog, eller var det fordi din opmærksomhed var på dine tæer?
Skift fokus og styr din opmærksomhed med metakognitiv tilgang
Hvis vi konstant tjekker efter, hvordan vi har det, for at kunne forvalte energien, vil vi have øget tilbøjelighed til at lægge mærke til signaler fra kroppen, som vi ellers ikke ville have bemærket. Og disse signaler vil vokse i takt med den opmærksomhed, vi giver dem. Så hvis der er tilbøjelighed til at tjekke ind på, hvor træt du er, om du har energi nok til en given aktivitet (klassisk energiforvaltning), så vil du med stor sandsynlighed være tilbøjelig til at finde mere træthed, end hvis ikke du tjekker ind.
Hvor ofte og hvor længe er det nødvendigt at tjekke efter?
Hvor ofte tjekker du ind på hvor sulten du er? Måske ikke så ofte – for du har formentlig tillid til, og erfaring med, at du nok skal mærke det, når sulten melder sig. Når du mærker sulten, så kan du tage stilling til, om du skal snuppe en gulerod med det samme, eller om du godt kan vente med at spise til der er frokostpause om en time. Hvor længe skal du bruge på at mærke efter hvor sulten du er? Det går ret hurtigt, gør det ikke? Hvor længe skal du bruge på at mærke efter, hvor træt du er?
Med den metakognitive tilgang lærer du at forholde dig til dine symptomer som alle mulig andre signaler fra kroppen. Det betyder bestemt ikke, at du skal overhøre symptomerne eller ignorere de kropslige signaler, men du kan lære at rette din opmærksomhed, derhen på det du gerne vil give opmærksomhed. For det du giver opmærksomhed, er det der kommer til at fylde i dit liv.
Hjernerystelse langvarige symptomer
Langvarige symptomer efter hjernerystelse kan have betydelige konsekvenser for ens dagligdag og livskvalitet. For nogle mennesker kan symptomerne vedvare i måneder eller endda år efter den oprindelige hjernerystelse. Dette kan resultere i sekundære følger, der påvirker forskellige aspekter af ens liv.
En af de potentielle konsekvenser er en reduktion i ens omgangskreds. Når man lever med langvarige symptomer, kan det være svært at opretholde tidligere sociale aktiviteter og forpligtelser. Det kan være udfordrende at have overskud til at deltage i arrangementer eller mødes med venner og familie, hvilket kan føre til en gradvis reduktion af ens sociale netværk. Denne isolation kan påvirke ens mentale velbefindende og forværre følelsen af ensomhed.
Bekymringstanker
Bekymringer er også en naturlig reaktion på langvarige symptomer efter hjernerystelse. Det er normalt at spekulere på, om symptomerne nogensinde vil aftage, og om man vil kunne vende tilbage til ens tidligere liv uden begrænsninger. Uvisheden om fremtiden kan være angstprovokerende og forstærke bekymringerne.
Mange vil ved den nye tilgang til signalerne fra kroppen opleve bekymringstanker som fx ”Hvad nu hvis jeg får det værre” og ”Hvad nu hvis jeg overser vigtige signaler fra kroppen”. Tanker der i sig selv kan sætte gang i ængsteligheden og symptomerne i kroppen, der kan være med til at mudre symptombilledet og virke ukontrollabelt. I den metakognitive behandling af hjernerystelse går vi også ind og ser på, hvordan du forholder dig til disse tanker og reducerer ukontrollerbarheden. Læs mere om metakognitiv terapi og behandling af tankemylder og bekymringer.
Få metakognitiv terapi
Behandling af hjernerystelse kan foregå individuelt eller i grupper af 5-8 personer. Grupperne starter op løbende. Kontakt mig på telefon 60 59 75 01 eller skriv til susanne@psykologenikbh.dk, hvis du ønsker at få metakognitiv terapi til din hjernerystelse.
Opnå viden og forståelse for hjernerystelse
Hjernerystelse er en kompleks tilstand, der kræver selvomsorg og forståelse. Symptomerne kan variere i sværhedsgrad og varighed, men hvis du lærer at forholde dig til symptomerne og tankerne som du ville forholde til alle mulige andre symptomer og tanker, er der gode muligheder for at komme sig fuldt ud. På denne måde vil du kunne reducere mange, og måske alle, dine symptomer på hjernerystelse. Der er hjælp at hente med nye strategier på din vej mod færre symptomer og en bedre livskvalitet efter en hjernerystelse.
Ønsker du mere viden om hjernerystelse kan du besøge Hjernerystelsesforeningens hjemmeside på www.hjernerystelsesforeningen.dk for yderligere information om hjernerystelser og de tilgængelige ressourcer.
Selvom det kan være en udfordrende og langsigtet proces at komme sig efter en hjernerystelse, er det vigtigt at være tålmodig og give dig selv tid til at hele. Med den rette behandling, støtte og selvomsorg kan du opnå en tilfredsstillende bedring og vende tilbage til en normal livskvalitet.