Hjerneskade
Vores hjerne er et kompliceret og fascinerende organ. Det er hjernen, der styrer og kontrollerer en række af de processer der foregår i kroppen – helt konkret med nervebaner og signaler. Hjernen styrer også alt det ”namsede” – alt det uhåndgribelige, og det der er langt sværere at måle nemlig det psykiske – vores tænkning og personlighed. Og selv ”små” forandringer i hjernen kan have store konsekvenser for den, der bliver ramt, og som skal leve videre med forandringerne.
Følger efter hjerneskade
En hjerneskade kan være alt fra en mild (forbigående) påvirkning, til en svær funktionsnedsættende og bevidsthedssvækkende varig hjerneskade. En hjerneskade kan også være fremadskridende som det det ses ved fx demens. Skaderne kan komme til udtryk på mange forskellige måder, alt efter hvor og hvor hårdt du er blevet ramt. Ikke to skader er helt ens.
Usynlige forandringer
Nogle hjerneskader giver tydelige eller synlige handicaps. Men det kan især give særlige udfordringer, hvis du har mere usynlige handicaps eller symptomer efter en hjerneskade, fordi omgivelserne kan have svært ved at forstå, hvad det præcist er, der er forandret. Det kan fx være hjernetræthed, hovedpine og mild påvirkning af de mentale styringsfunktioner, også kaldet de mentale styringsfunktioner.
Hjernetræthed
Hjernetræthed, fatigue eller hurtig udtrætning er fx noget man ikke umiddelbart kan se på en person med hjerneskade, men som personen selv mærker tydeligt. Den opleves ikke helt som almindelig træthed, der bygger sig op og som du fornemmer er på vej. Hjernetræthed eller fatigue opleves derimod ofte voldsommere, mere intens og mere pludselig. Den påvirker den hjerneskaderamte, både i forhold til hvor lang tid der skal gå før personen, holder en pause, men også hvor mange kræfter den ramte bruger på at gøre det sammen som vedkommende kunne tidligere. Jo flere stimuli den hjerneskaderamte skal forholde sig til, desto flere kræfter bruger den ramte. Jo flere kræfter den ramte bruger, jo hurtigere bliver energien ”brugt op” og det er tid til en pause. Trætheden varierer, da mange ramte typisk, er mere frisk om morgenen end senere på dagen. Det kan derfor være vanskeligt finde ud af, hvad den ramte ”egentlig kan” og ”egentligt har det”.
Følger efter hjernetræthed
Ved hjernetræthed kan det opleves som om man ikke husker helt så godt som man plejer, og det er der en god grund til. Læs om den kognitive pyramide her, og bliv klogere på hvad trætheden kan gøre ved funktionsniveauet hos en person med hjerneskade. Det kan også være at den der er ramt, er blevet mere opmærksom på alle de ting de ikke kan huske, men som de formentlig heller ikke kunne huske før – der tillagde de det måske bare ikke så stor betydning? Læs mere om hjernetræthed.
Andre usynlige symptomer som fx hovedpine varierer også, og det kan virke mærkeligt eller uhåndgribeligt, at du på nogle tidspunkter/dage kan en masse, mens du på andre tidspunkter/dage næsten intet kan eller ikke kan overskue. Det er dog helt normalt.
Eksekutive funktioner/ De mentale styringsfunktioner
Hvis de eksekutive funktioner, også kaldet de mentale styringsfunktioner, bliver ramt i ganske mild grad, kan det være svært for både den ramte og pårørende at få øje på hvad der præcist er ændret. De eksekutive funktioner kan sammenlignes med en direktørfunktion. Det er fx evnen til overblik, igangsætning, hæmning, planlægning, delt opmærksomhed, problemløsning og abstrakt tænkning. Hvis der disse kognitive færdigheder er påvirket en lille smule vil den hjerneskaderamte formentligt kunne løse mange opgaver, men vejen dertil vil måske være mere kringlet, besvarelsen lidt ved siden af det man ville forvente, men ikke helt hen i vejret. Som pårørende vil man ofte have en fornemmelse af at der er noget der er anderledes, uden helt at kunne sætte fingeren på, hvad der er forandret.
Primære følger efter hjerneskade
I tiden lige efter en pårvirkning af hjernen kan det være, at du oplever fysiske forandringer i form af fx:
Øget træthed, nedsat kondition, reduceret muskelstyrke, svækket balance, lammelser eller spasticitet, styringsbesvær, føleforstyrrelser (prikken, stikken eller følelsesløshed i hudområder), sanseforstyrrelser, smerter, ændret kropsopfattelse, ændret seksualitet, dysartri (problemer med at udtale ordene), eller synsforstyrrelser.
Det kan også være du oplever kognitive forandringer i form af fx: Mental udtrætning, langsommere tempo, nedsat opmærksomhed og koncentration, forringet indlæringsevne, hukommelsesforstyrrelser, reduceret overblik, nedsat evne til at strukturere, svækket problemløsningsevne, nedsat abstraktionsniveau, vanskeligheder ved at orientere dig, ændret sprogfunktion (herunder nedsat spændvidde, ordmobiliseringsvanskeligheder, ekspressiv afasi (vanskeligheder ved at udtrykke sine tanker i ord), impressiv afasi (vanskeligheder ved at forstå tale), igangsætningsproblemer og manglende motivation.
Psykiske forandringer kan også opstå. Det kan være du oplever ændringer i form af fx: nedtrykthed, manglende initiativ, tristhed, aggressivitet og vrede, irritabilitet, opfarenhed, følelsesfladhed, angstsymptomer og grådlabilitet.
En hjerneskade kan også medføre personlighedsforandringer. Disse kan være større eller mindre alt efter omfanget af skaden og skadens art. Det kan være der er nedsat eller manglende erkendelse af de kognitive eller fysiske forandringer, svingende situationsfornemmelse, fx reduceret evne til at læse sociale sammenhænge, følelseslabilitet (lettere til gråd og/eller latter – også uden du nødvendigvis føler dig mere ked af det eller glad), misopfattelser af andres handlinger eller nærtagenhed. Forandringerne kan nogle gange skabe udfordringer i relationerne til andre.
Sekundære følger efter hjerneskade
På længere sigt kan der komme sekundære følger af de forandringer, der indtræffer umiddelbart efter hjerneskaden. Det kan fx være: Afhængighed, hjælpeløshed, håbløshed, manglende accept af din ændrede livssituation, ændret selvopfattelse, manglende selvtillid, opfarenhed, irritabilitet, vrede og frustration, skyld, skamfuldhed, bitterhed, ændret, manglende eller øget seksuel lyst, krisereaktion, angst og fobi’er, depression og/eller tanker om selvmord, generel stress tilstand med fx anspændthed, mavesår, hovedpine, smerter, særligt i muskler og søvnproblemer.
Ændret hjerne, ændret liv
Derudover kan der være sket ændringer i din social- og arbejdsmæssig status. Det kan være at du har måtte være sygemeldt i en kortere eller længere periode fra arbejdet. Måske er du tilbage på nedsat tid for at kunne have energi og overskud til at kunne deltage i familielivet og få det hele til at hænge sammen. Vennerne og den øvrige familie er der måske ikke helt det samme overskud til at få set i samme omfang som tidligere. Det kan være at besøgene bliver kortere, eller der går længere imellem. Eller at du i dagene efter et hyggeligt arrangement ikke har helt det samme overskud – at det tager lidt længere tid at komme ovenpå igen.
Måske er rolle- og ansvarsfordeling i hjemmet forandret. Hvis ikke overskuddet er det samme som tidligere kan det (i perioder) også være vanskeligt at tage helt det samme ansvar for fx husholdningen. For nogen betyder forandringerne at det gør samlivet så udfordrende, at det ender i skilsmisse eller brud med kæresten. Dette kan lede til isolation og blive til ensomhed.
Identitet efter hjerneskade
At blive ramt af en hjerneskade har stor indflydelse på identiteten. Identitet er de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karakteristika som vi selv og andre kender os på. Identitet hænger sammen med vores selvopfattelse og vores syn på os selv. Det er, hvordan vi ligner og adskiller os fra andre. Spørgsmål som ”hvem er jeg nu?”, ”hvad kan jeg?”, ”hvordan skal mit liv se ud fremad?” er ret almindelige, når man pludselig ikke kan varetage de samme opgaver og aktiviteter i hverdagen som tidligere. Det påvirker ens selvopfattelse, og kan for nogen lede til identitetskrise, men også angst og depression. Ikke to skader er helt ens. Der er opgaver og aktiviteter man måske ikke kan, eller ikke kan i samme omfang som tidligere. Det påvirker ens selvfølelse, selvopfattelse og dermed også ens identitet. De fleste vil efter en hjerneskade i kortere eller længere perioder være skubbet ud af kurs. De har brug for at finde sig selv igen eller finde nye sider af sig selv, eller lærer den nye version af sig selv at kende, som det er nu. Identitet bliver formet når vi er sammen med andre mennesker, når vi spejler os i andre og de spejler sig i os. Ofte er det forskellige sider af os selv, der bliver mere eller mindre fremtrædende i relationer til andre. Det hænger sammen med den fortælling vi selv fortæller os selv, hvad vi lægger vægt på, når vi skaber fortællingerne og historier om os selv og andre fortæller om os.
Processen med at finde sin nye identitet kræver tid, tålmodighed, proces, erkendelse, accept af hjerneskaden og forandringerne. Det er ikke noget man blot kan tænke over, ”hvem er jeg?”, ”hvem vil jeg gerne være?”. Da identitet opstår i samspillet med andre, må man først og fremmest handle og ud og forsøge sig frem. Jeg kan hjælpe dig i denne proces.
Få de rette redskaber
Et terapiforløb hos mig tager udgangspunkt i præcis dit behov og dine udfordringer. Det kan for eksempel handle at identitet efter hjerneskade, de følelsesmæssige følger efter en hjerneskade, ændrede relationer, symptomer på depression, angst eller stress, energiforvaltning i forhold til hjernetræthed eller noget helt andet som fylder for dig. Terapien vil fokusere på de problemstillinger, du oplever.
Målet er at give dig de bedste redskaber til at håndtere følgerne efter din hjerneskade, så du opnår større trivsel.
Medfødt eller erhvervet hjerneskade
Hjerneskader kan være medfødte eller erhvervede. Definitionen på en medfødt hjerneskade er, at skaderne er opstået i fostertilstand, under fødslen, eller i de første fire uger efter fødslen. Erhvervet hjerneskade kaldes også for senhjerneskade, og opstår altså tidligst fire uger efter fødslen.
En måde at få en erhvervet hjerneskade på, eller senhjerneskade som det også kaldes, er ved at slå hovedet. Det kalder man en traumatisk hjerneskade. Det er de færreste som slår hovedet i alvorlig grad som efterfølgende kan huske selv slaget. Så når man siger ”traumatisk” mener man ikke i psykologisk forstand, men i somatisk forstand. Der kan også være mange andre årsager til hjerneskade.
Se også: Er din hjerneskade medfødt eller erhvervet?