Samarbejde med en neuropsykolog omkring genoptræning og samtaler efter hjerneskade
Det korte svar på spørgsmålet, hvad er en neuropsykolog er, at en neuropsykolog er en psykolog med særlig viden om hjernen. Neuropsykologer komme ofte i kontakt med personer, der er i sorg og krise, og som står midt i store livsændringer. Dette kan føre til stress, depression og angst.
Den særlige viden om hjernen bruger neuropsykologen blandt andet til udredning af kogntive færdigheder, dvs. hvordan vi tænker og er i stand til at opfatte verden og løse problemer. Udredningen er en forudsætning for genoptræning. Viden om hjernen bruges også ved samtaler med fx pårørende. Du kan blandt andet møde neuropsykologer på neurologiske afdelinger, genoptræningssteder, kommunikationscentre og hukommelsescentre.
Udredninger
Neuropsykologen foretager en udredning og vurdering af en persons kognitive færdigheder: har vedkommende lidt skade m.h.t. hjernens funktioner? Hvilke ressourcer har personen fx efter en erhvervet hjerneskade eller ved neurologiske sygdomme fx demens eller sclerose?
Neuropsykologen kan også blive anmodet af jobcentre om en vurdering af, om der er behov for særlig støtte til en borger i forbindelse med uddannelse eller job. Det kan også være en vurdering af en persons aktuelle intelligensniveau, hvor neuropsykologen gennem samtale og ved hjælp af testning undersøger personens kognitive funktioner. Resultatet sammenholdes med faglig viden om, hvad man ”normalt” kan forvente af en person med en given alder og uddannelsesniveau.
Neuropsykologen kan med baggrund i sin undersøgelse og viden sige noget om den aktuelle kognitive tilstand, og hvad der kan være årsag hertil, og om der er noget en læge bør undersøge yderligere. Neuropsykologen kan komme med anbefalinger om genoptræning, støtteforanstaltninger og gøre opmærksom på særlige hensyn for patienten.
Genoptræning
Neuropsykologen arbejder sammen med andre faggrupper om at genoptræne en hjerneskadet. Netop fordi der er blevet vendt op og ned på tilværelsen, kan den ramte selv have brug for hjælp til at nå til en erkendelse af at tingene ikke er som før. Der kan være behov for samtaler af en mere eksistentiel karakter.
Pårørende
Der er ingen opskrift på, hvordan man er pårørende . Det kan dog være opslidende, når det neurologiske forløb strækker sig over mange år og en, man holder af, har ændret sig, så hendes/hans evne til at tænke som før er berørt, og selve personligheden er ramt. Som pårørende til en hjerneskadet eller en person med en neurologisk lidelse kan man ofte have gavn af at tale med en neuropsykolog. Mange oplever sorg og krise, men de pårørendes situation kan være meget forskellig. Her drejer det sig for psykologen ikke blot om at give information om hjernen, men i den grad også om at tage hånd om den pårørende selv. Læs mere her om at være pårøren
Psykiske lidelser
Mange psykiske lidelser kan give kognitive ændringer. Det ses fx ved skizofreni, depression og bipolar affektiv sindslidelse. På nogle psykiatriske afdelinger er man meget opmærksom på dette. Viden om, hvordan hjernen fungerer, kan give nogle patienter en bedre forståelse af deres lidelse. Udredning af de kognitive vanskeligheder kan for nogle bidrage til, at patienterne får øget indsigt i, hvor meget de selv kan klare. Det kan være meget nyttigt både for patienterne og deres pårørende. Gennem samtale kan denne viden omsættes, så patienten forhåbentligt kan imødekomme vanskelighederne, før de opstår.
Sidst opdateret 23. maj 2023