Hvad ved vi om hjernerystelse? Og hvordan kommer vi videre efter hjernerystelse?
Der har det seneste års tid været sat fokus på konsekvenserne for de mange mennesker, der hvert år får hjernerystelse og efterfølgende må leve med senfølger i flere måneder og år. Der har været bragt historier om personer, der flere måneder efter er sygemeldt (FEMINA jul. og nov. 2023, Berlingske foråret 2024), og der har været andre historier (Faldet – mysteriet om de rystede hjerner, podcast på DrLyd, ultimo marts 2024) om personer, der er rejst til USA for at prøve en i Danmark ukendt behandlingsform, for at få det bedre.
Men hvad ved vi egentligt om hjernerystelse?
Vi ved, at vi ikke forventer at se noget på CT- eller MR-skanninger af hjernen efter en hjernerystelse. Vi finder ganske sjældent kognitive vanskeligheder, når vi tester klienterne. Nyeste forskning peger i retning af, at man ville kunne finde markører i blodet, men det skal undersøges nærmere. Altså har vi for nuværende ikke så mange objektive markører. Vi ved også, at klienter med senfølger efter hjernerystelse kan opleve at have et langt værre forløb end personer med milde hjerneskader, hvilket virker paradoksalt.
Et bredt symptombillede
Det, jeg ser i klinikken, er til gengæld et ganske broget og bredt symptombillede: Klienter med hjernerystelse klager fx over hovedpine, nakkespændinger, udmattelse, søvnproblemer, manglende overskud, hjertebanken, svimmelhed, samsynsvanskeligheder, øget lyd- og lysfølsomhed, tinnitus og maveuro. Der er altså en uoverensstemmelse imellem, hvad vi klinikere kan se og måle objektivt, og hvad klienterne selv beskriver. Dog kender vi alle ovennævnte symptomer fra stress, angst og depression. Jeg understreger, at jeg ikke her siger, at klienterne har stress, angst og depression. Blot at symptomerne er sammenfaldende. Vi ved dog at 30-40% af alle, der har en traumatisk hjerneskade, efterfølgende oplever symptomer på stress, angst og depression. Udfordringen for personer med hjernerystelse er, at da symptomerne er de samme, bliver symptombilledet ganske mudret og svært at navigere i. Det bliver vi nødt til at have skilt ad.
Metakognitiv terapi til hjernerystelse
Jeg har stor erfaring med, ved hjælp af metakognitiv terapi, at hjælpe klienter med at reducere deres symptombillede betydeligt. Dette gør jeg ved at behandle alle symptomer som om de er stress-, angst- og depressionssymptomer. Klienterne har typisk strategier med at opføre sig forsigtigt, undgåelse, bruge meget tid på at mærke efter, evaluere, hvile, planlægge og bekymre sig. Strategier der er med til at fastholde symptomerne og tilstanden. I terapien lærer klienterne nye redskaber, som de kan bruge i stedet og gradvist skifte over til. I takt hermed vil symptomerne reduceres. Først når den psykiske overbygning/ belastningstilstand er væk, kan vi se på de symptomer der er tilbage af hjernerystelsen – hvilket ofte er ingen eller ganske få. Klienter med hjernerystelse behøver altså ikke tage hele turen over Atlanten for at få hjælp, for vi ved allerede hvad der skal til.
Vil du også gerne videre efter din hjernerystelse, så kontakt os her.
Sidst opdateret 24. september 2024