Metakognitiv terapi og kognitiv terapi
Hvad er forskellen på Metakognitiv terapi og kognitiv terapi?
I det nedenstående vil jeg give dig en indblik i de forskelle, der er mellem de to terapiformer: Kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, samt give eksempler på, hvordan en psykolog vil spørger ind til samme problemstilling, alt efter terapiretningen.
Den største forskel på de to terapiretninger er at i Kognitiv adfærdsterapi er der fokus på indholdet af tanker, mens i metakognitiv terapi er indholdet af tanker ikke vigtigt. Det der er vigtigt i metakognitiv terapi er derimod, hvordan du forholder dig til tankerne.
| Kognitiv adfærdsterapi | Metakognitiv adfærdsterapi |
| · Tanker er vigtige og relevante at forholde sig til.
· Hvis jeg tænker det, må der være noget om det. · Tanker = Vigtige / Sandhed · Jeg er mine tanker
|
· Tanker er begivenheder i sindet og dermed uafhængige af selvet.
· Tanker kan observeres. · Tanker = tanker · Jeg har tanker
|
Eksempel på, hvordan den kognitive psykolog kan spørge ind til klientens bekymring:
Kl: Jeg er bekymret for, at jeg får det værre
T: Hvad taler for, at du får det værre? (leder efter beviser)
Kl: Jeg har flere anfald. Jeg er bekymret for om min medicin hjælper
T: Hvad taler for at du får det bedre? (leder efter beviser)
Kl: Lægerne siger at prognosen er god
Og et eksempel på hvordan den metakognitive psykolog kan spørge ind til klientens bekymring:
Kl: Jeg er bekymret for at jeg får det værre
T: Hvordan har du det mens du bekymrer dig?
Kl: Jeg er bange og urolig
T: Hvordan ville du have det hvis du bekymrede dig mindre
Kl: Meget bedre!
T: Skal vi lave en øvelse der går ud på at lade bekymringstankerne være?
Eksempel på, hvordan den kognitive psykolog kan spørge ind til klientens stress:
Kl: Jeg har for meget at lave og jeg er presset over alt det jeg skal nå, jeg er træt bare ved tanken om det.
T: Skal vi kigge på om der er nogle opgaver, der kan skæres væk eller ændres fra “røde opgaver” til mere “gule og grønne opgaver” (energiforvaltning)
Den kognitive psykolog spørger ind til fordele og ulemper, sandsynligheder og om der er andre forklaringer på klientens tanker. Her handler det om at skabe nye (og mere positive) tanker, der sætter gang i nye (og rarere) følelser.
Og et eksempel på hvordan den metakognitive psykolog kan spørge ind til klientens stress:
Kl: Jeg har for meget at lave og jeg er presset over alt det jeg skal nå, jeg er træt bare ved tanken om det.
T: Er problemet alt det du skal nå (Problem A) eller alle tankerne om alt det du skal nå? (Problem B)
Den metakognitive psykolog spørger ind til, hvor meget tid klienten bruger på bekymringstankerne, om klienten har en oplevelse af selv at kunne vælge, hvor meget tid klienten bruger, og hjælper klienten til øget oplevelse af at være i kontrol over, hvad klienten vil give opmærksomhed.
Så hvor den kognitive psykolog dykker ned i indholdet af tankerne, hjælper den metakognitive psykolog til at opnå fleksibilitet til selv at vælge hvornår og hvor længe klienten vil bekymre sig, og hvornår klienten vil lade bekymringerne være.
Ønsker du også selv at kunne bestemme, hvornår du bekymrer dig og hvornår du lader tankerne være? Så book tid, og få metakognitiv terapi.
Sidst opdateret 16. juni 2024