Ser du, at dit barn eller teenager bare mistrives, uden at kunne sætte fingeren på hvad der præcis er galt?

Det kan fx være selvskade, isolation eller meget tid på skærmen. Uproportional store sammenbrud når små ting går skævt. Eller at barnet er skræmt af bakterier eller undgår visse aktiviteter eller situationer.

Måske oplever I at jeres barn har svært ved at finde ro selv, at I tit må berolige jeres barn eller svare på deres mange spørgsmål, eller at jeres barn/unge tit er vred eller ked af det, uden at I kan forstå hvorfor.

Måske er der også tendens til ritualer eller at barnet bekymrer sig for at der sker noget dårligt, hvis barnet ikke gør bestemte ting, fx vasker hænder flere gange.

Oplever du at dit barn eller teenager er trist, mangler energi og ikke har samme lyst til ting som tidligere. Barnet kan være selvbebrejdende og have idéer om at skulle straffe sig selv.

Det kan være rigtigt svært som forældre at stå på sidelinjen og se sit barn kæmpe, og ikke helt vide hvordan man hjælper barnet videre.

Heldigvis er der mulighed for at få hjælp så dit barn eller teenager kan trives igen. Med metakognitiv terapi lærer dit barn/ teenager nye måder at forholde sig til bekymringer, grublerier, tankemylder og tvangstanker. Med konkrete redskaber og øvelser bliver dit barn klædt på med nye strategier til at møde verden.

Er barnet under 14 år anbefaler vi at der forud for første session med barnet/ den unge er en session kun for dig/ jer som forældre. Her bliver I introduceret til den metakognitive metode og klædt på til at støtte op om forløbet med barnet. Det er også jeres mulighed for at fortælle om det I oplever og ser i hverdagen som forældre.

I metakognitiv terapi tror vi på at sindet er selvregulerende og selvhelende, lige som kroppen. Hvis vi løber, sættes pulsen op automatisk, vi behøver ikke tænke over det, det sker helt af sig selv. Og når vi holder op med at løbe falder pulsen igen, uden at vi gør noget for at det sker. Har vi et sår, så heler det af sig selv, hvis ikke vi kradser i det. Hvis vi derimod kradser i såret, vil der gå betændelse i det og det vil få sværere ved at hele. På samme måde tilpasser sindet sig. Hvis vi griber fat i bekymringstankerne, så mærker vi uroen, hvis vi giver slip på bekymringerne, forsvinder uroen igen. Hvis vi hele tiden mærker efter hvordan vi har det, evaluerer vores præstationer eller overvåger os selv vil vi også opdage alt det der irrelevant, begynde at tvivle på os selv og blive udmattede. Det er lige som at sætte forstørrelsesglas på at det der er vanskeligt. I metakognitiv terapi lærer barnet / den unge at tage forstørrelsesglasset væk fra øjet, og igen se alt i rette proportioner.

Hver eneste dag har vi tusindvis af tanker. Hvilke tanker, der lige dukker op, har vi ikke kontrol over. Men vi kan selv bestemme, hvilke tanker vi give opmærksomhed og hvilke vi vil lade passere. I metakognitiv terapi lærer vi at lade tankerne være, og selv vælge hvilke vi griber fat i. Barnet lærer også at være opmærksom på hvad det giver opmærksomhed – alt det de vil undgå eller alt det de gerne vil have mere af. For det vi giver opmærksomhed vokser. Som forældre kan du være med til at forstærke processen – og det understøtter vi undervejs i forløbet med forældresamtaler når og hvis det er nødvendigt.

Det nyeste danske studie viser, at næsten 3/4  (74%) af børn og unge mellem 10 og 17 år, efter et otte ugers behandlingsforløb i gruppe var fri af deres primære lidelse, (angst og/eller depression). Hele 68% af børnene /de unge blev fri af alle deres lidelser.  Det er ret imponerende tal sammenlignet med andre terapiretninger. Sammenlignet med før den metakognitive gruppeterapi så forskerne efterfølgende markante og vedvarende forbedringer for angst og depression. Vi ved fra tidligere studier at metakognitiv terapi har god overførelsesværdi imellem lidelser, hvilket dette forskningsresultat også bekræfter.