Fordele ved onlineterapi: Hvornår kan det være en fordel at mødes online til psykologsamtaler?
Under coronapandemien lærte mange af os at holde møder online, over skærm i stedet for ved at sidde i samme fysiske rum. På godt og ondt. Det sammen gjorde sig gældende for mig som psykolog. I perioder blev lang de fleste samtaler flyttet fra klinikkens rare rum, og over til onlineterapi på skærmen. Men selvom pandamien er erklæret overstået og langt de fleste samtaler igen foregår i klinikkens trygge lokaler, kan der stadig være situationer og tidspunkter, hvor der kan være fordele ved at flytteterapien online. Det er vigtigt at understrege at det ikke behøver at være enten eller, men sagtens kan være en god blanding af fremmøde i klinikken og onlinesessioner. Eller måske kun brug af online i nødstilfælde.
Her har et overblik over nogle af de bedste grunde til at mødes online.
- Din tilstand er så svær, at det kan være uoverskueligt at møde i klinikken. Det kan fx være ved svære følger efter hjernerystelse, hvor det at komme igennem trafikken, tale i en time og derefter at skulle igennem trafikken igen kan tære så meget på energien, at du også mærker det i flere dag efter. Her kan det være en fordel at mødes over skærm i stedet. Hvis du har svært ved at se på en skærm over længere tid, kan du bruge skærmen som en telefon i stedet. Du behøver ikke forsøge at holde øjenkontakt – hvilket er så godt som umuligt over skærm. Men hvis der er brug for at illustrere noget af det vi taler om, kan det sagtens lade sig gøre over skærmen.
- Der kan også være tale om svær angst, som gør det umuligt for dig at komme ud ad døren lige den dag. I stedet for at aflyse sessionen, er der mulighed for at rykke sessionen online i stedet.
- Der kan være dage, hvor du vågner og er syg, selvom du følte sig frisk dagen i forvejen. I stedet for at aflyse dagens psykologsession (med fuld egenbetaling), er der mulighed for at rykke sessionen online – hvis du er frisk nok til det.
- Dage, hvor du har travlt og kan have svært ved at få kalenderen til at gå op, kan det også være en mulighed at mødes online. For dig, der foretrækker at beholde sessionen, frem for at skulle aflyse og finde en ny tid, som måske først kan blive nogle uger senere, er onlinesessioner det oplagte alternativ.
- Online sessioner kan også være en fordel for udenlandsdanskere, eller for personer med arbejde både i og uden for Danmark. Hvis det går på tværs af tidszoner, finder vi ud af det. Jeg har erfaring med psykologforløb der er begyndt online, hvor klienten er i en krise i udlandet, og hvor sessionerne fortsætter når klienten kommer til København. Og omvendt, hvor behovet for samtaler opstår forud for en planlagt rejse til udlandet, og hvor forløbet fortsætter mens klienten er af sted.
- Det samme gælder klienter, der af den ene eller anden grund, tager til en anden del af Danmark, i en kortere eller længere periode, og i stedet for at afbryde forløbet, fortsætter online, til de er tilbage i København.
- Alle onlinesessioner foregår over en krypteret forbindelse. Så det er lige så sikkert som at mødes i klinikken.
Ulemper ved onlineterapi?
Langt de fleste er glade for muligheden for online som alternativ til personligt fremmøde i klinikken. Nogle forløb foregår kun online, men stadig med god effekt. Min oplevelse er, at det er ganske individuelt, hvorvidt klienter oplever ulemper ved onlineterapi eller er glade for det. Selvfølgelig er der de oplagte udfordringer med samtaler over skærm, så som at øjenkontakt er så godt som umulig, at forbindelsen en gang imellem hakker og at vinklerne kan være mindre flatterende, som vi kender det fra alle andre sammenhænge hvor vi kommunikerer over Teams.
Onlineterapi er blevet et værdifuldt alternativ til traditionel terapi ved fremmøde. Selvom vi under pandamien i større omfang var tvunget til alternative former at mødes under terapi, er der også en række fordele ved online terapi, end blot en midlertidig løsning.
Uanset om du har udfordringer ved at komme ud ad døren, står over for en krævende tidsplan, eller befinder dig langt fra København, er onlineterapi en fleksible og praktisk mulighed. Du kan få behandling uden nødvendigvis at skulle gå på kompromis med den hjælp du har behov for, selv når omstændighederne er udfordrende.
Vi tilbyder metakognitiv terapi uanset om du foretrækker at mødes online eller ved personligt fremmøde. Lad os sammen finde den bedste tilgang til at hjælpe dig.
Kontakt os for at booke en tid, og tag det første skridt mod en positiv forandring.
Sidst opdateret 21. september 2023