PTSD

PTSD eller Posttraumatisk stresssyndrom, er en belastningsreaktion på at have oplevet voldsomme hændelser, hvor man har følt sig truet på livet. PTSD hører til kategorien af angstlidelser, men som opstår som følge af en traumatisk oplevelse, eller en serie af traumatiske begivenheder, der genopleves ved tilbagevendende minder og mareridt.

Personer med PTSD kan udvikle påtrængende minder af det hændte, få flashbacks og hyppige mareridt. Ofte vil de undgå steder eller aktiviteter, der kan bringe minder frem om den traumatiske hændelse. Det kan også være overdreven reaktioner eller respons på oplevelser der vækker minder om hændelsen, forstyrret søvn, både med problemer med at falde i søvn og sove igennem. Der kan være koncentrationsproblemer eller problemer med at huske. Nogle oplever skyldfølelse over at have overlevet, når andre overlevede.
PTSD viser sig altså som en række fysiske og mentale symptomer og påvirker dagligdagen for den ramte i sådan en grad, at det bliver invaliderende og det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Et vigtigt aspekt ved en ptsd-lidelse er, at du egentligt ikke behøver været blevet udsat for en reel fare, men du har haft en oplevelse af, at du har været udsat for en livstruende fare. Dog vil langt de fleste med diagnosen ptsd have været udsat for en akut traumatisk hændelse, med overhængende livsfare. Det kan fx være soldater, der har været i krig, at man har er blevet overfaldet, eller har i en voldsom trafikulykke, eller har måtte flygte fra et brændende hus. Det er ikke så vigtigt, hvad der præcis har været den udløsende hændelse, men hvordan man efterfølgende har forholdt sig til hændelsen.

Belastningsreaktion

Tag fx to soldater, der begge har været i krig, og begge været i samme episode med en vejsidebombe. Den ene vender og drejer efterfølgende hændelsesforløbet i tankerne. Soldaten prøver at huske alle detaljer for at være sikker på, ikke at have overset vigtige detaljer, der kunne have forhindret episoden. Jo mere han tænker hændelsen, jo værre får han det og han har svært ved at finde ro. Billeder fra hændelsen bliver ved med at dukke op i hans tanker, også når han lige er i gang med noget andet. Det er som om han aldrig kan få fred for tankerne, selvom han prøver på at undertrykke dem. Hans alarmberedskab holdes konstant højt, og det er som om der lurer fare om hvert gadehjørne. Han får ofte mareridt, og har generelt svært ved at falde i søvn, da han konstant mærker uroen. Denne soldat udvikler en belastningsreaktion.

Den anden soldat, der har oplevet den samme episode, vælger ikke at gå ind i tankerne om hændelsen når de opstår. Faktisk aftager de fleste af de ubehagelige flashbacks allerede efter to uger, det gik ligesom i sig selv. Og hvis der dukker et minde op fra den dag, lader soldat nr. 2 være med at dykke ned i det, men retter i stedet opmærksomheden tilbage på det han var i gang med. Denne soldat udvikler ikke en belastningsreaktion.

Men hvad er forskellen på de to? Den første soldat ”kradser i såret”, der bliver mere og mere betændt. Mens den anden soldat ”lader såret være”, så det kan få ro til at hele. Altså to vidt forskellige strategier og to vidt forskellige måder at forholde sig til den samme oplevelse. Hvilket i sidste ende leder til om de udvikler en belastningsreaktion eller ej.

PTSD-symptomer

De primære symptomer på PTSD er opdelt i fire kategorier:

• Hvis du har PTSD kan du opleve tilbagevendende og uønskede minder om traumet. Det kan komme som flashbacks og/eller som mareridt. Du kan også opleve intense fysiske reaktioner på minderne, såsom hjertebanken, svedtendens og rysten.
• Undgåelse. Hvis du har PTSD har du formentlig tendens til at undgå situationer, der minder dig om traumet. Du undgår at tale om traumet og forsøger ikke at tænke på det. Du vil sandsynligvis forsøge at undgå sociale aktiviteter og måske isolerer du dig fra andre.
• Hvis du har PTSD kan du være konstant på vagt over for farer der minder om traumet eller potentielle trusler. Altså vare i konstant alarmberedskab. Måske skanner du hele tiden omgivelserne. Du kan have svært ved at slappe af og føle dig konstant oprevet. Du er måske mere irritable, har svært ved at koncentrere dig, eller har søvnproblemer.
• Negative tanker og nedsat humør. Hvis du har PTSD kan du opleve at have flere bekymringstanker, tanker om, hvad du kunne have gjort anderledes, måske prøver du at udfylde huller i din hukommelse, for at være sikker på at du handlede korrekt. Følelser som skyld, skam, angst og depression er helt almindelige følger.

PTSD-symptomer kan variere fra person til person. Nogle oplever alle symptomer, mens andre oplever færre. Symptomerne kan også variere i sværhedsgrad og hyppighed.

Metakognitiv forståelse af PTSD

Vi kan ikke selv bestemme hvilke tanker der spontant dukker op i vores bevidsthed. Det afhænger af vores erfaringer, hvad der sker omkring os og hvad vi tidligere har valgt at give opmærksomhed. Men vi kan vælge, om vi vil forholde os til det, der dukker op i bevidstheden. Eller om vi vil lade det være. Hvor længe noget bliver i vores bevidsthed, afhænger af den opmærksomhed vi giver det. Jo mere opmærksomhed de ubehagelige tanker, minder og flashbacks får, jo længere tid vil de være i bevidstheden. Hvorvidt vi holder fast i dem eller ej, afhænger af vores metakognitive overbevisninger – om vi oplever de ubehagelige minder, tanker og flashbacks som vigtige og noget der skal bearbejdes, noget farligt, der skal undertrykkes eller andre overbevisninger, der gør at vi holder fast i dem. Eller om vi blot ser minderne, tankerne og flashback som forbipasserende begivenheder i sindet.

Trusselsmonitorering

Når du går og bekymrer dig og holder udkig efter potentielle fare, vil det sætte gang i kroppens ”flygt eller kæmp-system” – det mærker du som blandt andet hjertebanken, uro og rastløshed. Det er ikke sikkert, du er bevidst om, at det er det der sker. Når du mærker uroen, kan det opleves som om der er fare på færde, og altså ”en god grund” til at holde ekstra øje med omgivelserne. Du kommer nu inde i et loop, som kan opleves som svært at komme ud af. Det kan være at du forsøger at undertrykke alle tanker om det hændte, men jo mere du forsøger ikke at tænke på det, jo mere vil det være tilbøjeligt til at dukke op, det øjeblik du ikke holder det væk. Bare prøv på, ikke at tænke på en grøn giraf i et minut – det er svært, ik? Igen kommer du ind i et loop. Det kan føles helt ukontrollerbart!

Undgåelse

Undgåelse af alt der kan være med til at trigge ubehagelige tanker og minder kan i situationen umiddelbart virke som en god idé. Men! Undgåelse er med til at fastholde og forværre symptomerne. For hvis man undgår noget, bliver man hele tiden nødt til at vide hvor det, man vil undgå, er. Det betyder, at man i forsøget på ikke at beskæftige sig med det ubehagelige, hele tiden må vide, hvor det ubehagelige er, og derfor netop kommer til at beskæftige sig med det man ville undgå.

Behandling af PTSD

Metakognitiv terapi har vist sig yderst effektiv til reduktion af PTSD-symptomer og kan hjælpe dig med at håndtere dine symptomer på en ny måde. Metakognitiv terapi adskiller sig fra andre terapiformer, ved at fokusere på de overordnede strategier som du bruger for at håndtere dine tanker og symptomer, frem for på indholdet af tankernerne. Den grundlæggende ide er, at det ikke er selve tankerne, der er problemet, men måden som vi forholder os til og reagerer på disse tanker.

I behandlingen af PTSD med metakognitiv terapi lærer du nogle nye strategier, så du ikke behøver komme ind i loopet, og let kommer ud af det igen, hvis det alligevel sker. Gennem et metakognitivt terapiforløb får du nye redskaber så det ikke længere føles ukontrollerbart. Så du igen kan leve dit liv uden af køre i loop.

Der er en god grund til at du har det som du har det og gør som du gør. Vi har alle overbevisninger, som vi har taget med os fra tidligere erfaringer. Det kan fx være ”hvis jeg hele tiden holder øje med farer er jeg bedre forberedt når de opstår” eller ” det er farligt at tænke disse tanker – jeg må gøre alt hvad jeg kan for at undgå at tænke dem og undgå alt der minder mig om det”. Men hvad nu hvis disse overbevisninger ikke er sande? I behandlingen af PTSD med den metakognitive tilgang udfordrer vi dine metakognitive overbevisninger – altså dine overbevisninger om din tænkning, følelser og dine strategier til at håndtere disse.