Stress

Stress er en naturlig reaktion på trusler eller udfordringer i livet. Det naturlige akutte stressrespons hjælper med at mobilisere ressourcer samt øge fokus og opmærksomhed i kritiske situationer, så vi kortvarigt kan takle potentielle fare.

Traditionelt når vi taler om stress, er der den forståelse, at når kravene til dig overstiger dine ressourcer, vil du opleve stress. Kravene kan komme fra dine omgivelser eller være dine egne krav til dig selv, eller hvad du tror omgivelserne forventer. Hvis det er i mildere grad og kortvarigt vil man nok nærmere betegne det, som en oplevelse af at være presset. Men hvis presset står på over noget tid, eller er intens, kan du opleve det som stress. Det interessante er, at to mennesker, med samme ressourcer, kan være udsat for den samme mængde byrder eller opgaver, men opleve stressbelastningen yderst forskelligt. Der er altså ikke nogen klar mængde for, hvor meget ”man kan klare” før oplevelsen af stress melder sig. Det der derimod er kendetegnet for, hvor stor en belastning, man kan klare før man bliver stresset, er, hvor meget, man samtidig går rundt og bekymrer sig, spekulerer og forsøger at håndtere alle tankerne der opstår i forbindelse med en øget belastningstilstand.

Den nyeste forskning peger nemlig på, at det for langt de fleste ikke er selve belastningen i sig selv der er udfordringen, men alle tankere om, hvordan belastningen skal håndteres, der skaber de største udfordringer.

Selvfølgelig kan der være alt for mange krav i forhold til ressourcerne. Men hvis vi ikke samtidig bekymrer os, behøver belastningen ikke at udmønte sig i stress!

Stressbelastning

Mange, der oplever stressbelastning, oplever det sværeste ved situationen er al uvisheden om hvor længe det skal stå på, og den generelle magtesløshed over ikke at kunne ændre situationen. Dét kan være med til at forstærke bekymringstendensen og dermed intensivere oplevelsen af belastning og stress. Det er helt almindeligt at føle sig belastet i kortere eller længere perioder. Men det kan gøre en verden til forskel, om du forholder dig til alle dine bekymringstanker om uvisheden eller om du bevidst vælger, hvornår du vil forsøge at skabe de forandringer, der skal til, og hvornår du vil bekymre dig.

Man kan altså sige at er er nogle krav til dig, nogle ting du skal nå eller skal håndtere og hvis der kommer rigtig mange krav, vil kravene før eller siden overstige dine ressourcer. Det kan vi kalde for problem A. Derudover er der alle tankerne og bekymringerne om, hvordan du skal håndtere problem A, altså alle kravene. Tankerne kan vi kalde for problem B. Udfordringen er, at når vi er i gang med at bekymre os, får vi sjældent, for ikke at sige aldrig, skabt en forandring. Det der skaber forandring derimod, er handling. Så du kan spørge dig selv: Kan jeg gøre noget ved det (problem A)? Hvis ja, er der så grund til at bekymre sig? Og hvis nej, du kan ikke gøre noget ved det, er der så grund til at bekymre sig?

Kom ud af din stresstilstand

Psykolog i København: Har du tegn på stress?

Hvad er stress?

Stress er kroppens måde at sætte sig op til at lave en ekstraordinær præstation. Når du bliver stresset, er din krop i alarmberedskab for at gøre dig i stand til at overleve en krævende situation eller at yde en ekstra indsats. Men er du i konstant beredskab, får din krop og hjerne aldrig mulighed for at slappe af.

Når der er mange krav i en periode, mange ting at se til, måske både på arbejde, i hjemmet og i relationerne, kan det opleves som om det tærer det på ressourcerne og energien. I begyndelsen kan det opleves helt ok, og du lægger måske ikke rigtigt mærke til, hvor hårdt det egentligt er. Eller måske ”bider du tænderne sammen”, og vælger at overhøre dine stresssymptomer. Du prioriterer måske at fokusere på kravene, og skærer ned på alt andet, der virker knap så vigtigt eller ikke stiller akut krav om at få opmærksomhed – fx motionen, vennerne, dig selv. Jo længere tid, hvor du bekymrer dig om at håndtere alle kravene, jo mere kan det føles som om det vokser dig over hovedet, og desto mere tager symptomerne formentligt til, både i antal, intensitet og hyppighed.

Den kortvarige stress er ufarlig. Den kan faktisk være livsreddende. Den varer fra minutter til få dage. Kortvarig stress gør dig i stand til at yde bedre både fysisk og psykisk. Dine sanser bliver skærpede, og du handler mere intuitivt, fordi du tænker i sort/hvid. Når situationen er overstået, falder din hjerne og krop til ro og vender tilbage til sin normaltilstand. Det er ofte det, der sker, når du skal til en eksamen, eller hvis du skal nå noget vigtigt og bliver nødt til at cykle ekstra hurtigt.

Den langvarige stress kan være skadelig. Den varer uger, måneder eller år. Den har dog også en funktion – nemlig at gøre dig opmærksom på, at der er noget galt og noget skal ændres – sker der ingen ændring i tilstanden, og du oplever ikke at kunne slippe bekymringerne, vil du med stor sandsynlighed opleve at få flere symptomer, eller at dine stresssymptomer bliver forstærket. Langvarig stress er meget uhensigtsmæssigt, og du vil opleve både fysiske, psykiske og kognitive symptomer.

Psykologen i København kan hjælpe dig med psykiske symptomer

Tegn på stress

Har du mon haft hovedpine lidt oftere? Været svimmel uden at vide hvorfor? Skældt lidt mere ud på børnene? Haft tankemylder? Har humøret svinget mere end det plejer? Har du glemt aftaler, eller andet du skulle huske? Sovet lidt dårligere? Været mere træt? Bekymret dig mere? Haft en sødere tand end normalt? Så kan det være du er overbelastet. Det kan være at der efterhånden er kommet så mange symptomer, at du slet ikke kan genkende dig selv? Alle disse symptomer – plus nogle flere kan være tegn på stress. Det er din krops måde at fortælle dig, at du er i en situation, som kræver noget ekstra. Samt du bruger mere energi (måske på at bekymre dig eller håndtere situationen) eller du bruger flere ressourcer end du har. En helt naturlig reaktion på en ekstraordinær situation.

Alle disse tegn på stress, der lige er nævnt, kan imidlertid også være udtryk for andet en stress. Der for er det altid en god ide at gå til din egen læge for at få en vurdering og få taget nogle blodprøver for at udelukke at det ikke er noget der skal behandles medicinsk.

Stress symptomer

Stress er en underlig størrelse og kan se ud på rigtig mange forskellige måder. Nogle har mange symptomer, andre har færre. Stress kan føles, som om den kommer og går. Derfor kan det også være rigtig svært at finde ud af, ”hvordan du egentlig har det”. Du kan vågne og have det godt. Måske tænker du, at så har du det nok ikke så slemt alligevel. At du bare skal tage dig sammen, og det er noget pjat at tro, at du var syg. Fem minutter senere er du brudt sammen uden at vide hvorfor, eller er overmandet af træthed, uden at kunne finde ro nok til at kunne sove. Stress er altså ikke en stabil tilstand, men en ret diffus størrelse. Symptomerne kan nemlig svinge meget i intensitet. Der kan være perioder, hvor symptomerne slet ikke er der, hvor du kan genkende dig selv. Mens andre perioder kan virke uoverskuelige, og du får tanker om, at du er ved at blive skør. Det er helt normalt! Fordi stresstilstanden kan svinge så meget inden for relativt kort tid vil man få et ganske mudret billede hvis man hyppigt ”tjekker ind” på, hvordan man har det. Hvis man derimod kun ”tjekker ind” med nogle dages mellemrum, eller endnu bedre med nogle ugers mellemrum, vil man få et mere retvisende billede af, om symptomerne er ved at lette.

Ta’ første skridt mod at få det bedre og lad mig hjælpe dig!

Kontakt mig i dag

Stress symptomer

Se en oversigt over de mest almindelige stress symptomer.

Fysiske stresssymptomer
• Svimmelhed og søvnproblemer
• Hovedpine og muskelspændinger
• Svedeture
• Svækket immunforsvar
• Hjertebanken og uro
• Rastløshed
• Fordøjelsesproblemer
• Udmattelse
• Tinnitus og tiks ved øje
• Rysten og maveuro

Kognitive stresssymptomer
• Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
• Sort/hvid tænkning og Ubeslutsomhed
• Alt virker uoverskueligt at tage stilling til

Psykiske stresssymptomer
• Ændret humør og humørsvingninger
• Ængstelse og tristhed
• Nedsat sexlyst og manglende lyst generelt

Stress symptomer er forskellige fra person til person, og kan også være symptomer på andet end stress. Det er derfor en god idé kontakte din egen læge, så du har vished for, at symptomerne ikke skyldes noget andet.

Bekymret pårørende? Få hjælp af en professionel psykolog

Håndtering af stress symptomer

Forsøger du at håndtere din stress med vin, massive mængder hvil, isolation samt undgåelse af sociale arrangementer, ved konstant at vende og dreje alle facetter af det der belaster dig – alene og sammen med dine nærmeste, meditation fordi du har fået at vide at det hjælper (og ikke af lyst), at lave lagt færre aktiviteter, stirre ud i luften for at alle tanker ud af hovedet, ved at distrahere dig selv med podcast for at undgå tankemylder? Ja så er du måske snarere i gang med at vedligeholde dine symptomer, end at slippe af med dem.

Sindet er, lige som kroppen, selvregulerende! Hvis ikke vi gør noget ved de tanker eller symptomer der dukker op, vil både sind og krop regulere sig selv. Hvis vi fx løber efter bussen, vil hjertet automatisk begynde at banke hurtigere og vores vejrtrækning vil ligeledes blive hurtigere. Når vi bussen, tjekker os ind med rejsekortet eller lignende, finder en plads og kigger ud ad vinduet, læser eller smuglytter til de andre passagerer, vil hjertet og vejrtrækningen efter et par stop, være tilbage til normaltilstanden. Uden vi har gjort noget.

På samme måde med tankerne. Griber vi fat i tankerne, vender og drejer dem, vil de blive indtil de ikke længere får opmærksomhed. Lader vi dem være, forsvinder de af sig selv igen, og en ny tanke vil dukke op i stedet. Jo mere opmærksomhed vi giver bekymringstankerne, jo mere holder vi fast i dem. Jo mere vi lader dem være, jo mere plads vil der være til andre, og mindre pinefulde, tanker.

Læs mere: blogindlæg om stress

Forebyg stress

Man kan se stressbelastningen og de symptomer, du oplever, som et regnskab. Der er overtræk og indtægterne svigter, og banken sender rykkere til dig. Hvis det var din økonomi, ville du nok få lavet et nyt regnskab som lukker hullet. Det kan endda være, at du kontakter din bankrådgiver, for hjælp til at lægge en ny strategi. Det ville give god mening at håndtere ubalancen, og sikre, at der igen kom penge ind på kontoen.
På samme måde skal der balance ind i dit liv igen, når du er stresset. Jeg kan forestille mig, at du allerede har forsøgt at forebyg stress på forskellig vis. Håndtering og bekymringerne kan være ret energislugende. De kan faktisk være med til at vedligeholde stressen. Men ligesom med hjælp til økonomien, kan det være nødvendigt at få en psykolog til at hjælpe dig med at genskabe balancen når energien driller.

Stress behandling

Med et skræddersyet stress behandlingsforløb hos os lærer du at blive opmærksom på, hvordan du forholder dig til dine tanker og din krops signaler. Du bliver også opmærksom på, hvad du giver opmærksomhed, så du fremad selv kan vælge at lægge dit fokus på det, der giver der energi og lade det, der suger energien, være.
Hvis du har været belastet gennem længere tid, er det vigtigt at få skiftet strategier til håndtering af det, der fylder. Med metakognitiv terapi vil du få de rette redskaber til håndtering af din stress. Derudover vil du lære, hvordan du kan forebygge tilbagefald ved at blive opmærksom på, hvordan du som person reagerer på belastninger.