Har du en depression?

Depression kan ramme alle. Det er en lidelse. Man kan –desværre- ikke ”bare tage sig sammen”. Der er meget stor forskel på at være naturligt ked af det, være i sorg og at have en depression. Alle har prøvet at være kede af noget. Når du er ked af det, er det ofte knyttet til et bestemt aspekt af dit liv eller en bestemt situation, fx en bestemt hændelse på arbejde eller i en bestemt relation. Ved sorg er der et tab knyttet til en dybtfølt tristhed, men du kan gå ind og ud af sorgen, og have tidspunkter, hvor sorgen ikke fylder. Ved en depression oplever du at være nedtrykt i alle dele af livet – døgnet rundt.

Tegn på depression

Dit humør er trist, du føler dig ulykkelig eller også er humøret bare fladt, hvor du ikke rigtig mærker noget – jo måske mærker du en tomhedsfølelse. Kroppen føles tung, tankerne kan være svære at samle, hukommelsen svigter, alting går langsommere. Det kan føles som om du er gået i stå. Det er som om en tung dyne har lagt sig hen over dig. Du har ikke rigtig lyst til noget og har heller ikke den samme interesse for ting, som du tidligere har været glad for. Du bebrejder dig selv oftere, får skyldfølelse og oplever at selvtilliden svigter. Appetitten kan også svigte – maden smager i øvrigt heller ikke af helt så meget, som den plejer. Du har måske søvnproblemer – og selv hvis du sover ti timer, kan du stadig føle dig træt. Tanker om, at det kunne være rart bare at kunne forsvinde, dukker op – ikke at skulle forholde sig til noget. Tanker om død og selvmord dukker måske også op ind imellem. Måske bliver du forskrækket over tankerne, måske falder det dig helt naturligt i den tilstand du er i. Tankerne kører i ring. Måske du kan genkende disse: “Jeg er ikke noget værd.” “Hvorfor er der ingen der kan lide mig”, ”Jeg skulle have truffet nogle andre valg”, ”Hvorfor er jeg en taber” og “Jeg klarer aldrig den her opgave”.

Psykologen i København kan hjælpe dig med psykiske symptomer

Depression: Grafik fra Psykologen i København

Hvis du har mange tunge tanker, som du oplever dukker op ud af det blå, eller hvis du grundlæggende føler dig trist og modløs, er det typiske tegn på depression. Andre symptomer på depression er træthed, nedsat lyst eller interesse. Det kan også være, at du oplever mindre selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, har tanker om død og selvmord, tænke-eller koncentrationsbesvær, agitation (ophidselses- og urofornemmelse), hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring.

Rammes du af depression, farves dit syn på livet. Dit syn på dig selv, andre, fremtiden og fortiden bliver udpræget negativt. Ofte vil du få flere og flere automatiske negative tanker, hvis din depression får lov til at udvikle sig. Og fornuften og de positive tanker bliver sværere og sværere at få øje på. Det er en ond og selvforstærkende cirkel.

Hvad er depression?

Depression er en psykisk sygdom og en tilstand, som varer i mindst to uger. Hvis du har en depression, kan du opleve en overvældende følelse af at være ulykkelig/ grundlæggende tristhed, have mindre energi og nedsat lyst eller interesse til at gøre ting. Jo flere symptomer du har, desto tungere vil man betegne depressionen.

Depression symptomer:

Kropslige: Kroppen føles tung, træthed og energiforladt, appetit – og vægtændring, søvnproblemer, hård mave, mundtørhed, smerter, nedsat lyst til sex, udsættelse af menstruation, nedsat mimik og gestikuleren, langsommere bevægelser.
Følelsesmæssige: Tristhed, nedsat lyst eller interesse, nedsat selvtillid, angst, irritabilitet og aggressivitet, skyld og skam.
Kognitive: Hukommelses- og koncentrationsbesvær, sværere ved at ”tage sig sammen”/ igangsætte handling, langsommere tænkning og ubeslutsom.
Adfærdsmæssige: Trækker sig socialt, isolation, inaktivitet, fåmælt, mærken efter på symptomer, øget selvevaluering, øget evaluering af energiniveau og humør.
Tankemæssige: Tendens til at generalisere (Ingen kan lide mig, alting går galt for mig, det bliver aldrig anderledes). Tendens til sort/hvid-tænkning (også kaldet dikotomisk tænkning) (fx enten får jeg 12, ellers er jeg uduelig). Tendens til mistolkning af alt, både nutid, fortid og fremtid. Tendens til grublerier, bekymringer og sortsyn.

Årsag til depression

Traditionelt vil man sige at der ikke er en enkelt årsag til depression. Der kan både være en medfødt og arvelig sårbarhed, ydre belastende faktorer og så er der ens egne mestringsstrategier. De arvelige forhold forklarer cirka halvdelen, mens øvrige faktorer forklarer den anden halvdel af årsagen.

Omkring 3-5 procent af den danske befolkning har en depression. Og op mod 15 procent vil få en depression på et tidspunkt i deres liv. Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd får en depression. At kvinderne er mere udsatte handler formentlig snarere om strukturelle og udefrakommende faktorer end arvelighed og strategier.

De fleste, der får en depression, vil få det bedre igen. Men hvis du først har haft en depression, er der en øget risiko for at få en ny. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp; dels til den aktuelle depression og dels til at forebygge yderligere depressioner. Cirka 2/3 af alle personer, der får flere depressioner, har også en personlighedsforstyrrelse, der kan være med til at vedligeholde de depressive tanker og uhensigtsmæssige strategier til håndtering af tankerne og symptomerne. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en depression, så kontakt din egen læge.

Tag en samtale med mig

Behandling af depression

Vi kan ikke gøre noget ved den medfødte sårbarhed, men i et behandlingsforløb med metakognitiv terapi hos os, kan du lærer nogle nye hensigtsmæssige strategier til håndtering af din depression. Med de nye strategier lærer du at bryde den onde cirkel af grublerier og konstant søgen efter svar, som er med til at fastholde dig i dine energidrænende symptomer. Så selvom vi ikke kan ændre de medfødte sårbarheder, kan du få nogle effektive redskaber som du kan anvende, så det arvelige ikke bliver den afgørende faktor hvordan du har det.

Hver eneste dag har vi tusindvis af tanker. Hvilke tanker der lige dukker op, er uden for vores kontrol. Hvor længe en tanke bliver i vores bevidsthed afhænger af, hvad vi gør ved den. Giver vi den opmærksomhed bliver tanken hængende, og lader vi tanken være, forsvinder den af sig selv igen. Bare tænk på hvor mange tanker du havde i går… Og hvor mange af dine tanker fra i går du kan huske i dag. Det er fuldstændig umuligt for os at behandle alle vores tanker enkeltvis, så derfor må vi tage stilling til, hvilke tanker, der er værd at hive fat i og hvilke tanker, der kan vente til senere, og hvilke vi ikke behøver gøre mere ved.

Når vi griber fat i en ubehagelig tanke, vil der følge en ubehagelig følelse med tanken. Så længe vi holder fast i tanken, vil den ubehagelige følelse blive vedligeholdt. Lader vi tanken være, vil en ny tanke dukke op. Og med den nye tanke kommer der en ny følelse. Nogle gange er det tanken vi først lægger mærke til, andre gange er det følelsen vi først bliver bevidste om. Om det er det ene eller andet, er ikke så vigtigt. Det vigtige er, hvad du gør, når tanken eller følelsen kommer. Om du giver den opmærksomhed og vedligeholder den, eller lader den være.

Hvilke tanker du vælger at gribe fat i afhænger af dine metakognitive overbevisninger – altså dine tanker om dine tanker. Der kan fx være metakognitive overbevisninger om at tanker er ukontrollerbare – at det er svært, for ikke at sige umuligt, selv at vælge, hvilke tanker man giver opmærksomhed. Det kan også være en overbevisning om, at hvis bare jeg grubler længe nok, vil jeg komme frem til et svar. Eller en overbevisning om, at det er vigtigt hele tiden at mærke efter hvordan jeg ”egentlig” har det. Dine metakognitive overbevisninger har betydning for hvilke strategier du bruger, når der kommer en negativ tanke eller du mærker et ubehageligt symptom.

En strategi til håndtering af tankerne kan være at gruble – at vende og dreje alle scenarier for hvordan et udfald kunne have været anderledes end det blev. En anden strategi kan være at holde øje med trusler – fx at humøret bliver dårligere, eller om der er nok energi til at lave en aktivitet. En tredje strategi kan være at bekymre sig, ”hvad nu hvis jeg aldrig får det bedre”. Og så er der alle de strategier man bruger for at håndtere alle symptomerne – fx at hvile mere, drikke et glas vin for at finde ro, distrahere sig for at komme væk fra tankerne.

Mange med depression er slet ikke opmærksomme på hvor meget tid de bruger på at mærke efter og gruble over deres situation. Det kan opleves som om symptomerne bare kommer snigende og lige pludselig opdager man, at man har brugt de sidste mange timer på at grave sig ned, uden at have fundet et svar.

I et metakognitivt terapiforløb undersøger vi de mekanismer, der fastholder dig i depressionen. Du får nye måder at forholde dig til dine tanker og symptomer og gennem samtale og øvelser lærer du nye effektive måder at blive fri for din depression. Med den nye viden og opmærksomhed vil du kunne skabe den nødvendige forandring i dit liv. Målet med terapien er både at lette depressionen og at forebygge tilbagefald.

Gør noget ved det nu!

Få hjælp til at komme videre

Kontakt mig og aftal tid

Mild depression, moderat depression, svær depression – forskellige behandlingstiltag

En depression kan have forskellige sværhedsgrader, fra mild, moderat til svær.

Ved den milde depression kan du fortsat fungere i din dagligdag. Men det kræver en ekstra indsats at være sammen med familie og venner eller at gå på arbejde. Samtaleterapi er ofte nok til at hjælpe dig videre.

Ved den moderate depression kræver det for meget af dig at opretholde hverdagen. Du vil med stor sandsynlighed sygemelde dig og trække dig socialt. Samtaleterapi og/eller medicinsk behandling anbefales. Vær opmærksom på, at hvis du udelukkende modtager medicinsk behandling, fjernes symptomerne, men den bagvedliggende årsag til depressionen bliver ikke behandlet.

Den svære depression kan kræve indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Du kan have svært ved at tage vare på dig selv, svært ved at få spist, komme ud af sengen, eller træffe beslutninger. Det kan være du har konkrete selvmordstanker. Medicinsk behandling anbefales her, og i nogle tilfælde ECT- elektrochok. I denne tilstand er personer med depression sjældent i stand til at deltage i egentlig samtaleterapi.

Vinterdepression

Vinterdepression, også kendt som sæsonbetinget affektiv lidelse (seasonal affective disorder, SAD) er en type af depression, der gentager sig med årstiderne og er mest udtalt om vinteren. Vinterdepression er kendetegnet ved et sæsonafhængigt mønster, hvor symptomer på depression normalt begynder i efteråret eller om vinteren, og aftager om foråret eller sommeren. Dette adskiller sig fra depression i almindelighed, der ikke er afhængig af årstiderne og kan forekomme når som helst på året. Der spekuleres i om en af årsagerne til vinterdepression kan været manglen på naturligt lys. Det er dog værd at bemærke at det ikke er alle mennesker, der bor i områder med mørke vintre, som udvikler vinterdepression.

Symptomerne på vinterdepression ligner de symptomer, som der ses ved depression i øvrigt. Altså kernesymptomerne nedsat humør, nedsat lyst og nedsat energi og ledsagesymptomer som fx koncentrationsbesvær, nedsat selvtillid og selvfølelse, tanker om død, ændret appetit og søvnproblemer.

Behandling af vinterdepression er den samme som depression resten af året. Med metakognitiv terapi lærer du nye strategier, så du både kan komme ud af din vinterdepression og forebygge næste vinterdepression.

Angst og depression

Det er helt almindeligt at have angstsymptomer oven i sin depressive tilstand. Man kan sagtens have enkelte, eller mange, symptomer, der ses ved angstlidelse, som fx uro og hjertebanken samtidig med depression som den primære lidelse. Og omvendt. Altså have depressive symptomer, uden at opfylde kriterierne for en depression, samtidig med at man har en angstlidelse. Mekanismerne bag angst og depression er grundlæggende de samme, nemlig at man dvæler ved de negative automatiske tanker, i stedet for at lade dem være. Ved depression vil man typisk gruble over fortiden for at finde svar, hvorved man vedligeholder tristheden og bliver drænet for energi og lyst. Ved angst vil man typisk bruge strategien bekymring, for at søge en løsning eller forsøge at være forberedt, hvorved man vedligeholder uroen, der kan udvikle sig til et egentligt angstanfald. Begge strategier vedligeholder tilstanden. Samtidig ses der også ved begge lidelser tendens til undgåelse, sikkerhedsadfærd og forsøg på at håndtere symptomerne og tankerne. Indholdet af tankerne er forskelligt, men strategierne og de metakognitive overbevisninger er overordnet set ens.

Stress og depression

Stress og depression, og egentlig også angst, er ”i familie med hinanden”. Der er et stort overlap imellem lidelserne som de tager sig ud for den enkelte. Så selvom der er være en skarp adskillelse ved diagnosticering af lidelserne, er der i praktisk en mere flydende overgang og overlap i symptomerne og hvordan de der er ramte, håndterer deres tanker og symptomer. Man kan altså sagtens have symptomer på både angst og depression i en belastningstilstand, som stress jo er, uden at have en depression eller at være angst.

Overgangsalder og depression

Overgangsalderen er en naturlig overgangsperiode i en kvindes liv, hvor menstruationscyklussen gradvist ophøre og hvor kvinden går fra den reproduktive fase til overgangsalderen og postmenopausen. Dette livsstadie er kendetegnet ved hormonelle forandringer. Hvordan overgangsfasen forløber og hvor påvirket kvinden er fysisk og mentalt er ganske individuelt. Herudover kan overgangsperioden falde sammen med andre livsomstændigheder og sætte gang i eksistentielle tanker om, hvorvidt man har nået det man troede man ville, børn der måske er ved at flytte hjemmefra og en tilpasning af at der måske er mere tid til sig selv og alle tankerne. Nogle kvinder kan i overgangsalderen opleve symptomer, der også ses ved depression og for nogle bliver det et mudret billede. Er det hormonerne alene der er på spil, eller er der også livsændringer oveni der trigger tankerne. De hormonelle og livsændrende forandringer bliver der ikke talt højt nok om, og mange lider i stilhed. Søg læge, enten din egen privatpraktiserende læge eller en gynækolog, der kan vedlede dig i forhold til de hormonelle forandringer. Måske kan din tilstand mildnes medicinsk. Eller kontakt os og få hjælp til at forholde dig til din nye livssituation, hvis bekymringerne og grublerierne presser sig på.