Hjernetræthed
Hvad er hjernetræthed?
Hjernetræthed er en pludselig og hurtigt indsættende træthed. Den opleves mere massivt end almindelig træthed. Den kan være svær at beskrive for dem, der ikke selv har oplevet det – og derfor ganske svær at forstå for omgivelserne. Trætheden handler ikke om manglende lyst eller vilje, men om hjernens ændrede tilstand.
Når hjernetrætheden kommer, kan det opleves umuligt at fortsætte med det, du er i gang med. Pludselig går luften af ballonen – og du har måske slet ikke set det komme. Langt de fleste, der har fået en hjerneskade, oplever at have hjernetræthed efterfølgende.
Mange med stress og udbrændthed beskriver den samme oplevelse af hjernetræthed som personer med hjerneskade. Du behøver altså ikke have en hjerneskade i traditionel forstand for at opleve den massive og pludseligt indsættende træthed. Nogle beskriver det som at være pakket ind i en boble– eller som en osteklokkefornemmelse, andre beskriver hjernetrætheden, som om den kommer ud af det blå, andre igen at de først mærker konsekvenserne dagen efter.
Følgevirkninger af hjernetræthed
Når energiniveauet falder, og du mærker trætheden, vil du formentlig også opleve flere problemer med at fastholde opmærksomheden på noget og koncentrere dig. Måske vil du oftere miste overblikket og have svært ved at overskue det, du er i gang med. Det bliver sværere for dig at træffe beslutninger og i det hele taget sværere at samle tankerne. Du bruger sikkert også længere tid på hver opgave du er i gang med, og det er som om du generelt bare bruger længere tid på alt.
Du kan ikke genkende dig selv: Dit humør er mere svingende. Din lunte er blevet kortere. Du har fået lettere til tåre. Din stresstærskel er blevet lavere, og der skal ikke helt lige så meget til at slå dig ud af kurs som tidligere.
Søvnen er også blevet dårligere- det kan både være sværere at falde i søvn, du vågner oftere i løbet af natten, og det er som om du ikke får helt så meget af den dybe søvn.
Du bruger længere tid på at komme dig efter hver anstrengelse – Restitutionstiden er lang. Den kan virke helt overdreven i forhold til den, eller de, aktiviteter som udtrættede dig.
3 kategorier af hjernetræthed
Man kan dele træthed ind i tre kategorier:
Fysisk træthed, som kommer, når vi har brugt kroppen. Her er det tydeligt, at det hjælper at hvile, hvorefter du igen kan fortsætte.
Mental træthed, som hober sig op i løbet af dagen. Jo længere tid du har været vågen, jo mere mærker du trætheden. Også her hjælper det at hvile sig.
Følelsesmæssig træthed, oplever du især ved depression og angst-tilstande. I modsætning til fysisk og mental træthed hjælper hvile ikke. Og modsat fysisk og mental træthed vil du som regel opleve at være mere træt og uoplagt om morgenen, og mere frisk om aftenen.
Ved fysisk og mental træthed gavner det at holde pauser i løbet af dagen – på den måde kan du strække din energi over længere tid. Modsat oplever mange, der har en depression, at få energi af at bruge energi.
Energipakke
Prøv at forestille dig, at du hver morgen, efter en almindelig nats søvn får udleveret en energipakke på 100%, som skal vare hele dagen. Den kan du bruge som du har lyst til, og på en helt almindelig dag får du næppe brugt den helt op. Hvis du laver noget, hvor der er mange mennesker, mange indtryk, en stam tidsplan, mange afbrydelser og du er et ukendt sted, vil du bruge mere af din energipakke, end hvis du foretager dig rutineprægede opgaver, i rolige omgivelser uden tidspres.
Nu, efter hjerneskaden eller stress begynder du din dag med en betydeligt mindre energipakke end normalt – måske kun 70 % af det tidligere niveau. Men du skal stadig få din energi til at række til de samme ting- den samme hverdag som tidligere. Medmindre noget er lavet om. Så dine nu 70 %, af dit tidligere energiniveau, er dine nye 100 %. Det kan være rigtigt svært at få energien til at række. Særligt, hvis der er mange uforudsete ting, du skal forholde dig til løbende, hvor du skal handle hurtigt og hvor du ikke ved, hvornår der igen er mulighed for en pause.
At bruge alle 100% er ikke godt for den upåvirkede og ikke-ramte hjerne. Men det er endnu værre for den ramte og påvirkede hjerne. Derfor er det vigtigt, at du kender dine grænser og har en fornemmelse af, hvor meget du kan klare, før du når ned og bruger af de allersidste ressourcer. Det kan opleves ret svært at finde den grænse – men det er ikke umuligt.
Hjernetræthed sætter hurtigere ind end normal træthed. Hvis man forsøger at gøre præcis det samme som tidligere uden hensyntagen til hjernetrætheden, kan man risikere at komme ind i en ond spiral, hvor man gang på gang overskrider sit energiniveau og i realiteten kommer til at kunne mindre og mindre.
Struktur, planlægning og forudsigelighed
– parametre i hverdagen kan lyde megakedeligt. Men disse tiltag kan for rigtig mange være nødvendige for at kunne fungere og få hverdagen til at hænge sammen – uden at trække over på energien. Faktisk kan netop disse tre tiltag være med til at øge din energipakke, så du føler du har mere energi, overskud og glæde. Og selvom du holder af at være spontan og tage tingene som de kommer, så kan den nye tilgang til hverdagen bestemt være til at holde ud – og måske blandt de vigtigste ting du kan gøre for at skabe en bedre balance i din hverdag og øget trivsel.
For at kunne skabe den nødvendige ramme for at optimere din daglige energipakke må du acceptere, at din situation er forandret, og der er nogle ting du må sortere fra. Det kan blive en benhård prioritering. Det er også en accept af, at det er noget, du må gøre hver eneste dag.
Bekymring – en kæmpe energisluger
Hjernen vejer ca. to procent af din kropsvægt, men den bruger ca. 20 procent af den samlede energi, som du forbruger. Der er forskel på, hvor meget energi de forskellige hjerneopgaver kræver. Noget af det der kræver allermest energi, er de mentale styringsfunktioner, der rigtig kommer i spil, når du skal navigere i uvished og i ukendt farvand. Uvished skaber bekymringer. Bekymringer for hvordan du skal håndtere situationen, hvordan det skal gå fremadrettet, hvordan du skal håndtere det når… og hvis…. Tankerne kværner derud af og kan opleves ganske ukontrollerbare. Det kan være en kæmpe energisluger. For nogen kan bekymringerne, angst for ubehaget og en overopmærksomhed på energiforvaltning være det største problem i forhold til hjernetræthed. Med udgangspunkt i den metakognitive tilgang kan du lære at lade energien regulere sig ud fra dit nye niveau, og lade bekymringerne være – så du kan bruge din begrænsede energi på noget andet.
Metakognitiv tilgang til energiforvaltning
Selvom energiforvaltning kan være et super godt redskab ved hjernetræthed, kan det dog for nogle også blive for meget af det gode. Hvis man konstant evaluerer energien, konstant mærker efter hvordan man har det, hvor træt man er og konstant selvovervåger sin tilstand, kan man komme til at mærke symptomer, der forud for hjernetrætheden ellers ikke ville have fået betydning. Der er større chance for at finde noget, hvis man leder efter det, end hvis man bare lade det være. Finder man bare det mindste symptom på træthed, og forholder sig til det i længere tid, vil symptomet snarere vokse end forsvinde. Det er ligesom at sætte en forstørrelsesglas på alt det der er vanskeligt. Det vil også forvrænge størrelsesforholdet mellem det symptom der sættes fokus på, og alt andet. Man kan komme til at blive bange for at have overbelastet sig selv eller for at man kommer til at overbelaste sig selv, hvis ikke man passer på. Denne forvrængning kan gøre, at man kommer til at opføre sig for forsigtigt og måske begynder at undgå aktiviteter, man egentlig har lyst til, men som man er bange for kan skade én. I sidste ende kan frygten for at komme til at overbelaste sig selv betyde, at man faktisk kan mindre. Jo mindre man gør, desto mindre kan man.
Ved hjælp af metakognitiv terapi kan du lærer at bryde den nedadgående spiral, bryde med selvovervågning der har taget overhånd, og lære mere hensigtsmæssig energiforvaltning, så der også er tid og energi til alt det andet du ønsker at give opmærksomhed.
Sæt fokus på dit energiniveau!
Vi hjælper med
Det er ikke altid, at en psykisk udfordring står alene. Sammen kan vi kode os nærmere ind på, hvad det er der er svært i dit liv.
Tag det første skridt i dag! Vi tager en kort samtale og aftaler dit forløb